Surdej
Ingredienser
3 dl koldt vand
50 g hvedemel
25 g grahamsmel
25 g rugmel
Sådan laver du en surdej
Bland alle ingredienser i en skål, og pisk dem godt sammen.
Hæld blandingen i en skål, der kan blive delvis dækket, så surdejen stadig kan ånde. Opbevar surdejen ved stuetemperatur.
Hold liv i din surdej
Rør i surdejen 2 gange om dagen. Sørg for at røre helt i bund, da surdejen bundfalder. Efter ca. 10 dage (nogen gange er den allerede færdig efter 4-5 dage) skal surdejen dufte som en god, kraftig mørk øl. Nu har du en perfekt surdej. Hver gang du bruger af surdejen, skal den friskes op med nyt mel og vand.
Når du bruger 1 dl af surdejen, skal den friskes op ved at tilsætte vand og mel svarende til 1 dl ny ”surdej”.
Mængderne til surdejsopfriskeren:
1 dl = 0,75 dl vand, 12 g hvedemel, 6 g rugmel og 6 g grahamsmel
1,5 dl = 1,1 dl vand, 18 g hvedemel, 9 g rugmel og 9 g grahamsmel
2 dl = 1,5 dl vand, 25 g hvedemel, 12 g rugmel og 12 g grahamsmel
Kilde: Cathrine Brandt